Sjrieftips Spelling & Grammatica vaan 't Mestreechs

Zjus wie ‘t Nederlands zit ouch ‘t Mestreechs vol spelling- en grammaticaregels. Dat kin nog wel ‘ns kopzörg geve. Ouch hei is Veldeke Mestreech dao veur diech. Veer geve hendege tips veur spelling en grammatica. Este dees sjrieftips oonder de knee höbs, kumste al hiel wied mèt ’t Mestreechs!

Dictionair Mestreechtertaol

Mie wete euver de Mestreechse spelling en grammatica?

www.mestreechtertaol.nl

Sjrieftips

Tip 1: ’t Is ’n un!

In de Mestreechse vertaoling vaan het en een (mannelek en vrouwelek) kump de lètter u noets veur. V’r vervaange d’n uh-klaank door de apostrof (‘) te sjrieve.

  • ’t hoes (uthoes)
  • ‘ne maan (unnemaan)
  • ’n vrouw (un) vrouw)

(Zuug ouch nómmer 4)

Tip 2: Joa? Nein! – Jao? Jao!

De lèttercombinatie oa besteit neet in ’t Mestreechs. In aander Limbörgse dialekte koume ze soms wel veur. Sjrijf ummertouw ao wie in wäörd wie:

  • jao (joa)
  • Maos (Moas)
  • aovend (oavend)
  • sjevraoje (sjevroaje)

Tip 3: Hollands en Mestreechs…

De Mestreechs spelling slut zoeväöl meugelek aon bij de spelling vaan ‘t Nederlands. Dit gelt ouch veur lienwäörd oet aander taole. Baseert uuch zoeväöl meugelek op ’t Nederlands, behalve es de oetspraok éch verandert. Sjrijf gein oonnudege extra of aander lètters um wäörd Mestreechser te laote liekene.

  • bij (bijj)
  • nui (nuij)
  • vief cent (vief sent)
  • perficia (perfisia)
  • vekantie (vekansie)
  • make (maake)

Tip 4: ‘n Vrouw met e keend

’t Oonbepaold lidwoord bij ’n oonzijdeg zelfstandeg naomwoord is in ’t Mestreechs ’n e. Allein es direk denao ‘ne klinker, h, d of t volg, verandert die lètter dèks in ‘n.

  • e keend (’n keend)
  • e brögske (’n brögske)
  • ’n idee
  • ’n dink

Tip 5: De naom is Svarabhakti. Pardon, wie zègk g’r? Svarabhakti.

Zjus wie in ’t Nederlands weure ‘extra’ oetgesproke klinkers (svarabhaktivocaole, zoe wie in ‘wollek’) ouch in ’t Mestreechs noets gesjreve. Sjrijf gein oonnudege extra e’s um wäörd Mestreechser te laote oetzien. Wie korter me bij ’t oersprunkelek Nederlands woord blijf, wie dudeleker tot ’t is. De einegste oetzundering is merret.

  • kèrk (kèrrek)
  • volk (vollek)
  • hölp (höllep)
  • dörve (dörreve)

Tip 6: ’n Ei huurt debij!

De korte ei en lange ij zien ouch in ’t Mestreechs versjèllende lèttercombinaties. Besteit e woord mèt ‘n ei of ij in ’t Nederlands? Sjrijf ’t in ’t Mestreechs daan zjus zoe. Kump e woord in ’t Nederlands gaaroet neet veur mèt ei/ij-klaank? Sjrijf daan altied ’n korte ei.

Nederlands

Mestreechs

bij

bij (bei)

verder (-> wijd)

wijer (weier)

snee (-> snijden)

snij (snei)

gezelschap

kompenei (kompenij)

vrij

vrij (vrei)

vrede

vrei (vrij)

 

Tip 7: Mets en versjèt

In ’t Mestreechs ligke drei klaanke kort bijein: eè en i. De klaank è kump in ’t Nederlands neet veur, meh nump in ’t Mestreechs ’n prominente plaots in (mètzègkepepèrre). De è weurt wel gans aanders oetgesproke es ’n e zoonder accent (getmetspen). Geer kint ’t versjèl altied hure, dus ’t spelle vaan dees lètters is neet lesteg.

  • get (gèt)
  • mets (mèts)
  • pèls (pels)
  • versjèt (versjet)

Tip 8: Iech veul väöl veur häör

De typische klaank in de Mestreechse vertaoling vaan de wäörd veelgebeuren en haar (bezittelek veurnaomwoord) sjrijf me ummertouw op ’n bezunder meneer, äö. De Nederlandse eu-klaank (gebeuren, beurs, jeugd) kinne en sjrieve veer ouch in ’t Mestreechs (zuug oonder), meh ‘r klink gans aanders es de typische Limbörgse äö.

Nederlands

Mestreechs

noot

neut

voelen

veule

huur

heur

veel

väöl (veul)

gebeuren

gebäöre (gebeure)

haar

häör (heur)

 

Tip 9: Koume of kaome ze?

De klaanke ao en ou ligke soms kort bijein in de oetspraok, meh mèt e bitsje oefene huurt me ’t versjèl. Bij de ao geit eure moond (es ’t good is) get mie ope weurt de klaank get mie nao väöre in de moond oetgesproke. Bij de ou is ’t zjus ’t tegeneuvergestèlde: achter in de moond en mèt de moond get mie touw. Luustert mer ins nao ’t versjèl tösse de Mestreechse vertaolinge vaan de Nederlandse wäörd ja en ook. De ao kump dèks vaan de Nederlandse a en de ou dèks vaan de Nederlandse o, meh dat is neet altied ’t geval.

Nederlands

Mestreechs

lopen

loupe (laope)

roken

rouke (raoke)

ook

ouch (aoch)

komen

koume (kaome)

kwamen

kaome (koume)

boog

baog (boug)

Tip 10: Dat is d’ch al -teg kier gezag!

Alle indlèttergrepe die in ’t Nederlands -lijk of -ig gespeld weure, sjrieve v’r in ’t Mestreechs altied mèt ’n e: -lek en -eg. De regel gelt euvergens ouch veur verlengde wäörd.

Nederlands

Mestreechs

hopelijk

hopelek (hopelijkhopelik)

gemakkelijk

gemekelek (gemekelijkgemekelik)

zalig

zaoleg (zaolig)

jarig

jaoreg (jaorig)

vereniging

vereineging (vereiniging)

 

Tip 11: e Stèl stèl of ’n deur deur? Gei versjèl!

Versjèlle tösse stoet- en sleiptoene weure neet in de spelling weergegeve. Hajt ’t invojdeg; gebruuk dus gein oonnudege teikes (wie accente). Oet de cónteks bliek bekans altied wie me ‘ne vörm moot oetspreke of interpretere.

Nederlands

Mestreechs

stil

stèl (stoettoen)

stel

stèl (sleiptoen)

duur

deur (stoettoen)

deur

deur (sleiptoen)

weg

weeg (sleiptoen)

wieg

weeg (stoettoen)

paard

peerd (sleiptoen)

paarden

peerd (stoettoen)

Tip 12: Analogie

V’r passe vörm zoeväöl meugelek aonein aon. Dit is e princiep wat in väöl taole gevolg weurt. In ’t Mestreechs goon v’r oet vaan de ‘vollledegste’ vörm, dèks is dat dee vaan e miervoud.

  • iech woort (woord) – miervoud: woorte
  • iech stoont (stoond) – miervoud: stoonte
  • iech zègk (zèk) – miervoud: zègke
  • brögk (brök) – miervoud: brögke
  • knab (knap) – miervoud: knabbe

Tip 13: i’s en j’s

V’r hawwe us ummertouw aon ’n aontal vaste combinaties veur de spelling vaan klinkers die indege op ’n i– of j-klaank. Sjrijf de volgende klaanke altied mèt dees spelling:

  • aaj         –             maajt
  • aj –             bajkes
  • aoj –             aofraoje
  • äöj –             släöjke
  • eej –             ideeje
  • euj –             bleuje
  • oej –             toej
  • oj –             foj
  • ooj –             moojertaol
  • uuj –             sjtruuje

En es dessert, d‘n typische Mestreechse klaank:

  • ej –             trejje

Tip 14: Stam+t

Hajt veur d’n tegewoordegen tied vaan regelmaotege wèrkwäörd de basisregels vaan ’t Nederlands aon. Volg veur de heer/zij-vörm de regel iech-vörm + t. Deen iech-vörm zuut in ’t Mestreechs soms aanders oet es in ’t Nederlands.

  • antwoorde        –             iech antwoord 🡪heer/zij antwoordt
  • wèdde                –             iech wèd 🡪heer/zij wèdt
  • vinde                  –             iech vin 🡪heer/zij vint
  • melle                  –             iech mel 🡪heer/zij melt
  • branne               –             iech bran 🡪heer/zij brant

 

Oefening baart kuns, dus gaank veural aon de geng mèt ’t Mestreechs. Höbste hölp nudeg veur de vertaoling van dienen teks? Sjakel daan eus vertaolhölp in.

Mie liere euver ’t Mestreechs, loer daan ‘ns in euze kiekoet veur beuk euver en in ’t Mestreechs.

 

/məˈstʀeˑx/
Mestreech
Sjrieftips